
HULiGENNEM, et år på børnenes egen lydplanet
Hvordan lyder en planet befolket af børn? Fuld af latter, nysgerrighed og børns egne stemmer, svarer Christina Marcher Lundegaard fra Heartbeats Huligennem.
Hvordan lyder en planet befolket af børn? For redaktionen bag HULiGENNEM er svaret stadig klart: Fuld af latter, nysgerrighed og børns egne stemmer. Det er nu et år siden, det nye public service-lydunivers til børn gik i luften, og i denne session gør ansvarshavende chefredaktør Christina Marcher Lundegaard status.
Hvordan har universet udviklet sig siden lanceringen? Hvilke erfaringer har redaktionen gjort sig med målgruppen 3–13 år? Og hvad venter forude på lydplaneten? Glæd dig til refleksioner, strategiske indsigter og et lyt ind i et farverigt lydunivers, der stadig er i fuld opbygning.